Databeskyttelseserklæring for SmartThings
Ikrafttrædelsesdato: 24. februar 2021
Hos Samsung Electronics Co., Ltd. (“Samsung”), ved vi, hvor vigtigt beskyttelse af personlige oplysninger er for vores kunder. Samsung er den dataansvarlige for SmartThings. Vi har oprettet denne databeskyttelseserklæring for at sikre, at du forstår, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger.
Vores databeskyttelsespolitik på https://account.samsung.com/membership/terms/privacypolicy gælder også for din brug af SmartThings. Vores databeskyttelsespolitik indeholder flere oplysninger om, hvordan vi bruger dine oplysninger. Den indeholder også oplysninger om dine rettigheder, og hvordan du kan kontakte os. Du bedes læse vores databeskyttelsespolitik i tillæg til denne databeskyttelseserklæring. Denne databeskyttelseserklæring skal dog altid have forrang over databeskyttelsespolitikken i forhold til, hvordan vi bruger dine oplysninger til SmartThings.
HVILKE OPLYSNINGER INDSAMLER VI?
Gennem SmartThings, indsamler og opretholder Samsung oplysninger om dig på forskellige måder.
Oplysninger, som du tilvejebringer direkte
- Dine kontooplysninger: SmartThings indsamler dine kontooplysninger, som er nødvendige for at påbegynde og levere SmartThings-tjenesten til dig. Disse omfatter oplysninger såsom dit navn, Samsung account-id, e-mailadresse, postadresse, telefonnummer, brugernavn og adgangskode. Dine kontooplysninger omfatter ikke kun de oplysninger, som du indtaster i SmartThings-appen for at oprette en Samsung account, men også kontooplysningerne i apps fra tredjepartstjenestepartnere, som du giver adgang til SmartThings.
Oplysninger om din brug af SmartThings
Ud over de oplysninger, som du tilvejebringer, indsamler vi oplysninger om din brug af vores SmartThings gennem software på dine enheder og via andre midler. Vi indsamler:
- App-brugsoplysninger: Vi indsamler dine brugsoplysninger, der oprettes under din brug af SmartThings-appen, såsom app-logfiler, grupper, regler og placeringsnavne, sammen med andre konfigurationsoplysninger.
- Oplysninger om IoT-enheder i hjemmet: Da SmartThings kan bestå af flere sæt husholdningsapparater, sensorer, SmartThings-hubs, intelligente pærer, produkter, overvågningskameraer i hjemmet og andre enheder, der er forbundet med SmartThings (“IoT-enheder i hjemmet”), indsamler SmartThings også brugsoplysninger vedrørende dine IoT-enheder i hjemmet, såsom IoT-enhedsmodel, navn, gruppenavn eller kaldenavn, placeringsnavn og andre indstillinger, der er tildelt enheden, hændelser og hændelsesindstillinger (f.eks. hvis du indstiller en tidsplan-påmindelse til at blive vist på din IoT-enhed i hjemmet), netværksforbindelsesoplysninger og oplysninger om det omgivende netværksmiljø, mobiltelefonlandekode, mobiltelefonnetværksoperatør, OS-version, IP-adresse og IMEI, sensor- og konfigurationsoplysninger, logfiler over fejl og funktionsfejl, enhedsidentifikator (f.eks. ICCID) og enheds- og automatiseringsnavnet. Hovedformålet med behandling af sådanne oplysninger er at levere den tjeneste, som du har anmodet om (selv om de også kan bruges til dataanalyse og til at gøre det muligt for os at levere tilpassede markedsføringsmeddelelser, hvis du har givet os dit særskilte samtykke hertil). Eksempler vedrørende brugen af dine oplysninger til at levere tjenesten til dig er angivet nedenfor. Når du f.eks. bruger en bevægelsessensor, indsamler SmartThings de oplysninger, der registreres af sensoren (såsom logfiler, der angiver bevægelse i dit hjem, at lysene automatisk er blevet tændt eller slukket, eller hvis der er uventet bevægelse i dit hjem), for at gøre det muligt at sende en advarsel. SmartThings indsamler også oplysninger om brug/indstillinger af husholdningsapparater, der er forbundet med SmartThings, hvis du aktiverer disse funktioner. For eksempel vil temperaturoplysningerne i dit køleskab, tidsoplysningerne, der viser, hvor længe du har brugt klimaanlægget, og andre oplysninger om de funktioner, du har valgt, blive indsamlet, ikke kun for at vise enhedens/apparatets status gennem din mobilapp, men også for at forstå din brug af IoT-enheder i hjemmet og dermed fortsætte med at forbedre vores tjenester. Ud over de ovennævnte personoplysninger indsamler vi dine dump-logfiler, som er filer, der angiver de tekniske fejl på dine enheder. Disse dump-logfiler vil kun blive brugt til at yde dig den tekniske assistance, som du har brug for, og til at forbedre SmartThings-appen og IoT-enheder i hjemmet.
- Video- og lydklip optaget af overvågningskameraet i hjemmet: Hvis du forbinder video- eller lydoptagelsesenheder med SmartThings, indsamler SmartThings video- eller lydklip, der optages af en sådan enhed, baseret på dine valg, for at levere den tjeneste, som du anmoder om i SmartThings-appen.
- Billeder, videoklip: Hvis du vælger at dele dine billeder eller videoklip (ikke optaget af overvågningskameraet i hjemmet), der er opbevaret på din enhed med andre SmartThings-brugere eller -enheder, indsamler SmartThings billederne og videoklippene.
- Stemmeoplysninger: Hvis du bruger stemmekommandoer til at styre SmartThings, vil oplysninger om dine samtaler, herunder stemmekommandoer, blive videregivet gennem SmartThings-servere for at behandle din kommando.
- Placeringsoplysninger: Hvis du giver dit samtykke til indsamling og brug af placeringsoplysninger, indsamles dine geoplaceringsoplysninger for at levere den tjeneste eller funktion, der kræver placeringsoplysninger. Hvis du ikke vil have, at dine placeringsoplysninger behandles, kan du slå dem fra i SmartThings-indstillingerne.
- Smart TV-oplysninger: Hvis du forbinder et Samsung Smart TV med SmartThings, indsamles oplysninger om det Smart TV-indhold, du køber, herunder værdikupon- eller gavekortnumre og oplysninger, som du tilvejebringer for at indstille påmindelser og kalendermeddelelser på dit Smart TV.
- SmartThings Cooking-oplysninger: Hvis du bruger SmartThings Cooking, vil vi indsamle oplysninger om din brug af SmartThings Cooking, herunder dine fortrukne ingredienser og køkkentyper, kostpræferencer og madlavningsoplevelse samt oplysninger, du modtager fra Family Hub, såsom svar og indhold. Alle oplysninger, du angiver hos SmartThings Cooking, overskriver de eksisterende oplysninger i din Family Hub. Hvis du for eksempel angiver dine kostpræferencer via SmartThings Cooking, vil din Family Hub blive opdateret for at inkludere disse kostpræferencer. Du kan tilføje, fjerne eller ændre dine kostpræferencer ved hjælp af enten SmartThings Cooking eller Family Hub.
Vi indsamler også oplysninger om dit Smart TV og andre enheder, som du tilføjer og forbinder med SmartThings-appen og SmartThings-hubben, og din brug af disse enheder på måder, som vi beskriver for dig på tidspunktet for indsamling eller på anden måde med dit særskilte samtykke.
Vi indsamler ikke bevidst eller forsætligt eventuelle følsomme personoplysninger fra dig. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere, at følsomme oplysninger ikke deles utilsigtet med os, når du bruger SmartThings-appen og andre IoT-enheder i hjemmet, såsom indholdet af dine lyd- eller videooptagelser, når du forbinder lyd- eller videooptagelsesenheder med SmartThings. Hvis du indsender oplysninger til SmartThings, der er af følsom karakter, vil de også blive indsamlet og behandlet til de formål, der er angivet nedenfor, men vi bruger ikke de pågældende oplysninger til markedsføring, til at levere tilpassede anbefalinger eller til forbedring af vores tjenester.
Vi kan også indsamle andre oplysninger om dig, dine enheder og apps, samt din brug af SmartThings på måder, som vi beskriver for dig på indsamlingspunktet eller på anden måde med dit samtykke.
HVORDAN BRUGER VI DINE OPLYSNINGER?
Vi bruger de indsamlede oplysninger til følgende formål:
- til at identificere og godkende dig,
- til at gøre dig i stand til at styre dine IoT-enheder i hjemmet i SmartThings-appen,
- til at levere de tjenester eller funktioner, som du anmoder om i SmartThings-appen,
- til at svare på dine anmodninger og spørgsmål og til at kommunikere med dig om SmartThings,
- til at yde assistance, når du anmoder om teknisk support til SmartThings-appen eller IoT-enheder i hjemmet og andre vedligeholdelsestjenester,
- til at levere fjernvedligeholdelsestjeneste til dig for fejl relateret til IoT-enheder i hjemmet, der er forbundet med SmartThings, hvis du kontakter et kundeservicecenter,
- til at linke dine kontooplysninger eller på anden måde interagere med udvalgte apps, enheder, funktioner og tjenester tilhørende tredjepartstjenestepartnere,
- til at drive, evaluere og forbedre vores virksomhed (herunder udvikling af nye produkter og tjenester, forbedring af vores produkter, tjenester og SmartThings, analyse af vores produkter og tjenester, samling og anonymisering af oplysninger og dataanalyse, samt udførelse af regnskabsføring, revision og andre interne funktioner),
- til at levere tilpassede anbefalinger vedrørende IoT-enheder i hjemmet og andre nyttige tjenester eller funktioner,
- hvis du slår Tilpasningstjeneste til på din Samsung account, til at bruge oplysninger indsamlet via SmartThings-appen til de formål, der er angivet heri. Du kan få mere at vide om vores Tilpasningstjeneste ved at klikke her,
- hvis du har et Samsung Smart TV, til at (i) give dig mulighed for at købe digitalt Smart TV-indhold, (ii) levere en historik over købt digitalt Smart TV-indhold, (iii) give dig mulighed for at indstille påmindelser om digitalt Smart TV-indhold og (iv) give dig mulighed for at modtage kalendermeddelelser på dit Samsung Smart TV,
- hvis du har givet dit særskilte samtykke til at modtage markedsføringsmeddelelser fra os, kan vi kombinere oplysninger om din enhed og de IOT-enheder i hjemmet, som du forbinder med SmartThings, med oplysninger, som vi har indsamlet om dig fra andre kilder, især din Samsung account, for at levere mere relevant markedsføring til dig,
- til at overholde love, forskriftsmæssige forpligtelser og retsprocesser, og
- til at beskytte Samsung Electronics eller enhver af vores tilknyttede selskaber, forretningspartnere og/eller kunders rettigheder, ejendom og/eller sikkerhed.
Samsung behandler personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor. Samsungs retsgrundlag for behandling af personoplysninger er beskrevet nedenfor:
Holde vores løfte til dig
(kontraktopfyldelse)
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra b
|
- Identificere og godkende dig
- Levere SmartThings og tjenester og funktioner til dig, som du anmoder om i SmartThings-appen, såsom at gøre det muligt for dig at styre dine IoT-enheder i hjemmet i SmartThings-appen
- Levere tilpasset indhold til dig, såsom anbefalinger
- Give dig mulighed for at interagere med andet Samsung- og tredjepartsindhold
|
For at fremme vores forretningsinteresser
(legitim interesse)
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) artikel 6, stk.1, litra f
|
- Drive, evaluere og forbedre SmartThings og vores forretning
- Svare på dine anmodninger, anvisninger og forespørgsler
- Levere teknisk support og vedligeholdelsestjeneste i forbindelse med fejl
- Opretholde passende sikkerhedsforanstaltninger
- Beskytte mod erstatningsansvar, herunder overholdelse af branchestandarder og håndhævelse af vores politikker
|
For at overholde loven, forskriftsmæssige forpligtelser og retsprocesser
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra c
|
- Overholde gældende love, samt forskriftsmæssige og administrative påbud og retskendelser
|
Med dit samtykke
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra a
|
- Levere markedsføringsmeddelelser (f.eks. via push-meddelelser, e-mails og sms’er)
- Levere SmartThings til dig, f.eks. når du vælger at dele video og billedklip
- Behandle dine placeringsoplysninger for at levere placeringsbaserede funktioner og tjenester
- Levere tilpasset indhold til dig, såsom Tilpasningstjenesten
- Give dig mulighed for at forbinde din Samsung account med tredjepartsindhold
|
HVEM DELER VI DINE OPLYSNINGER MED?
Vi videregiver dine oplysninger internt i vores virksomhed og til følgende enheder, men kun til de formål, der er beskrevet ovenfor.
- Tilknyttede selskaber: Andre Samsung Electronics-koncernselskaber, som vi kontrollerer eller ejer.
- Forretningspartnere: Partnere, som vi samarbejder med om at levere SmartThings til dig, såsom tredjepartsprodukter eller -tjenester, som du kan forbinde med SmartThings for at kontrollere de pågældende produkter eller tjenester. Disse forretningspartnere kontrollerer og administrerer dine personoplysninger.
- Tjenesteudbydere: Omhyggeligt udvalgte selskaber, der leverer tjenester for eller på vegne af os, såsom udbydere af cloud-platforme, der opretholder oplysninger på vores vegne. Disse udbydere er også forpligtede til at beskytte dine oplysninger.
- Andre parter, når det er påbudt ved lov eller som nødvendigt for at beskytte SmartThings: Det kan for eksempel være nødvendigt ved lov, retsproces eller retskendelse fra offentlige myndigheder at videregive dine oplysninger. De kan også anmode om dine oplysninger med henblik på retshåndhævelse, national sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme eller andre problemstillinger relateret til offentlig sikkerhed.
- Andre parter i forbindelse med virksomhedstransaktioner: Vi kan videregive dine oplysninger til en tredjepart som en del af en fusion eller overførsel, opkøb eller salg eller i tilfælde af konkurs og
- andre parter med dit samtykke eller i henhold til din anvisning: Ud over de videregivelser, der er beskrevet i denne databeskyttelseserklæring, kan vi dele oplysninger om dig med tredjeparter, når du giver særskilt samtykke til eller anmoder om en sådan deling.
HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DINE OPLYSNINGER, OG HVOR SENDES DE HEN?
Hvor længe dine oplysninger opbevares afhænger af det retsgrundlag, der påberåbes til behandling af dine oplysninger. For eksempel kræver oplysninger, som vi behandler for at opfylde vores kontrakt med dig, at vi opbevarer oplysningerne i hele den tidsperiode, hvor du bruger SmartThings. Så længe du er en aktiv bruger af SmartThings, opbevarer og behandler vi disse oplysninger. Oplysninger, såsom dine kontooplysninger, enhedsoplysninger og -identifikatorer, hører ind under denne kategori.
Oplysninger, som vi behandler for at fremme vores forretningsinteresser, såsom din brug af SmartThings, opbevares kun så længe som nødvendigt til de formål, hvortil de blev indsamlet. Disse oplysninger kan f.eks. indsamles med henblik på at udføre analyser, så vi kan udvikle forbedringer af SmartThings, eller vi kan behandle oplysninger for at føre optegnelse over forespørgsler, som du har foretaget gennem eller om SmartThings, for at forbedre din kundeserviceoplevelse.
Derudover kan vi også behandle dine oplysninger baseret på dit samtykke. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, stopper vi med at behandle dine oplysninger, der er afhængige af dit samtykke, men dette vil ikke påvirke behandlingen af oplysninger, der blev indsamlet forud for din tilbagetrækning, indtil de formål, hvortil sådanne oplysninger blev indsamlet, er opnået.
Bemærk venligst, at selv om vi bestræber os på at opbevare dine oplysninger i den ovenfor beskrevne periode, kan dine oplysninger muligvis behandles i længere tid i medfør af gældende lovgivning. Hvis for eksempel en specifik lov foreskriver, at vi skal opbevare en bestemt oplysning, overholder vi loven og opbevarer den pågældende oplysning, indtil den påkrævede opbevaringsperiode udløber.
Så længe dine oplysninger opbevares af os, vil dine oplysninger altid være underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger.
Din brug af SmartThings involverer overførsel, opbevaring og behandling af dine personoplysninger til og i andre lande; sådanne lande omfatter, uden begrænsning, lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Sydkorea, USA, Canada, Indien og Filippinerne. Alle internationale dataoverførsler er underlagt lovkrav for at sikre, at dine personoplysninger behandles sikkert og som du forventer.
OPDATERINGER TIL DENNE DATABESKYTTELSESERKLÆRING
Denne databeskyttelseserklæring kan opdateres for at underrette dig om ændringer i, hvordan vi indsamler og behandler dine oplysninger i SmartThings, eller ændringer i relaterede love. Den dato, hvorpå dokumentet sidst blev opdateret, vises øverst i denne databeskyttelseserklæring.
Sidste version